Ture og foredrag - LOF Sydfyn

LOF Sydfyn

LOF - Værdi til dig og dit liv.

Det Lykkelige Arabien – anno 2017.

...

Nutidsbillede af Den Arabiske Halvø – i 250 året for Carsten Niebuhrs ekspedition.

Foredragsholder og eventyrer Rasmus Krath dokumenterer nutidens Arabiske Halvø, trækker tråde til historien og giver sine bud på fremtidens udvikling i regionen, der de sidste fere tusind år har spillet en afgørende rolle i verdensordenen. Med afsæt i egne rejser på både halvøen og de omkringliggende lande i perioden 2007-2017 underholder, oplyser og udfordrer Rasmus Krath publikum med det overordnede formål at gøre tilhørerne klogere på den del af verden, vi i det globalpolitiske spil er så afhængige af på godt og ondt.               

Rasmus Krath stiller bl.a. følgende spørgsmål:

·        Bør vi være venner eller uvenner med alle verdens 1,6 milliarder muslimer?

·        Verden er afhængig af Arabiens olie, men hvordan vil det blive i fremtiden når vi omstiller os mere og mere til grøn energi – vil det skabe konflikt eller stabilitet?

·        Én af jordens største sultkatastrofer foregår lige nu i Yemen. Halvdelen af alle børn er underernærede, og en hel generation står til at degenerere. Hvorfor vender verden det blinde øje til?

Foredraget er krydret med eventyrlige beretninger, film, fotos og live-musik på arabiske instrumenter – samt en række visuelle og tekniske effekter, der gør showet til en helstøbt oplevelse af ”Det Lykkelige Arabien” anno 2017.

 

Praktisk information

  • Nummer 172602 - Det Lykkelige Arabien – anno 2017.
  • Start 26.10.17 kl. 19:30-21:30
  • Underviser(e) Rasmus Krath
  • Adresse Ørkildskolen afd. Byen, Skolegade 2, 5700 (kort)
    Aulaen
  • Lektioner 1,00
  • Priser
    Almen   DKK 100,00
Dato Tid Sted Underviser(e) Kort
26.10.2017 19:30-21:30 Ørkildskolen afd. Byen Rasmus Krath Kort

Underviser

Rasmus Krath

Rasmus Krath har rejst i over 65 lande og lever fuldtids som formidler af sine ekspeditioner rundt på kloden. Han rejser alene med sit kamera til de mest hærgede og ekstreme steder i verden for at kaste sig ind under huden på folk, organisationer og regimer i en søgen efter menneskelivets facetter i moderne tid. Med sin baggrund som projektleder, underviser og skuespiller sammensætter Rasmus Krath levende fortællinger om rejserne båret af indsigt, holdninger og hårdtpumpet eventyrblod.

Se underviserens hjemmeside